Projektbeskrivelse
Dette projekt gik ud på at udvikle et interaktivt installationskoncept målrettet de besøgende hos Økolariet i Vejle. Projektet blev lavet I samarbejde med Økolariet, som stillede tre cases til rådighed. Efter et spændene virksomhedsbesøg og en grundig introduktion, blev vores gruppe tildelt den case som vi havde ønsket som første prioritet.. yay! Min gruppe, bestående af Nina, Janne, Caroline og jeg, vi skulle altså gennem en intensiv proces, skabe en interaktiv oplevelse, der kunne indgå i Økolariets udstilling med fokus på børn i alderen 3-7 år som målgruppe.
Case 1
Ulvehulen i biodiversitetsudstillingen: Den skal laves om her til foråret. Den er til de mindste børn, og vi vil gerne have der sker lidt mere derinde. Hulen skal som udgangspunkt indbyde til ro, fordybelse og vække børnenes nysgerrighed for, hvad der lever under jorden. Her kunne vi godt bruge en installation, der fortæller/viser livet under jorden.
Procesbeskrivelse
Til kick-off d. 27. marts fik vi introduceret samarbejdet og de tre cases, vi skulle vælge imellem. Da kick-off var overstået, fik vi samme dag udarbejdet vores interne gruppekontrakt og vi fik også lavet en overordnet tidsplan. Herefter var vi på virksomhedsbesøg på Økolariet, hvor vi fik mulighed for at opleve stedet, suge inspiration til os og få offentliggjort, hvilken case vi skulle arbejde med.
Da vi vendte snuden hjemad igen skulle vi på weekend og for at få den bedst mulige start på projektet havde vi aftalt at vi alle skulle gå hjem og brainstorme nogle ideer, som vi kunne tage op til diskussion om mandagen. Der opstod hurtigt enighed om at en form for animeret muldvarp skulle være kernen i vores koncept. Vi lavede så tre forskellige lo-fi prototyper, som vi skitserede på papir.
Den første vejledning havde vi online med Anni og vi fik her at vide at vi havde sprunget alt for let og elegant hen over discovery og interpretationfasen og var startet direkte i ideation. Ja hvor dumt tænkte jeg da Anni sagde det, det kunne vi da sige os selv at vi skulle have belæg for vores prototyper. Jeg forhørte mig ved nogen af de andre grupper, som sagde at de havde gjort det samme, så jeg tror det handler om for mig i hvertfald at blive helt tryg ved design thinking og huske at anvende den slavisk. Når men vi måtte så nu hoppe lidt tilbage og vi lavede derfor et spørgeskema målrettet forældre til børn i aldersgruppen og delte det via sociale medier, for at samle brugbar data.
Midtvejspitch
Midtvejspitchen var en ordentlig mavepuster. Vi stillede med tre ideer og dukkede op til en kold og kontant vejleder som sagde at ingen af ideerne var nytænkende nok. Vi var selfølgelig ikke interesseret i at lave noget som alle har set før, så vi måtte tilbage og brainstorme af anden omgang. Til anden brainstorm kom jeg på en idé om en muldvarp, som man kunne interagere med ved hjælp af augmented reality og den var alle mere eller mindre klar på at gå videre med.
Vi arbejdede i flere fælles docs dokumenter, så vi alle kunne bidrage til det hele, hvilket jeg havde meget fokus på jeg gerne ville, da jeg ikke synes jeg var nok med ind over de forskellige opgaver i projekt 1. Det viste sig dog at være svært at være med over det hele, så det blev lidt opdelt alligevel. Jeg satte mig hurtigt på rapporten, da jeg førhen har skrevet akademiske rapporter, og synes at jeg har ret godt styr på formalia og korrekturlæsning. En anden grund var også at jeg gerne ville sidde med indesign dokumentet, for at blive klogere på programmet.
Prototype
Til vores prototype brugte vi forskellige AI-værktøjer til at animere muldvarpen og give den en stemme. Med Adobe Aero skabte vi en interaktiv AR-oplevelse. Vi stødte dog på nogle tekniske begrænsninger, b.la. at appen ikke kunne registrere noget bevægelse uden at man skulle trygge på skærmen.
Akademisk rapport
Refleksion
Selvom projektets faglige indhold havde potentiale og rummede interessante idéer, blev gruppearbejdet desværre en stor udfordring. Vi var fire medlemmer i gruppen, og det viste sig hurtigt, at vores forventninger til kvalitet og arbejdsindsats var meget forskellige. Især i arbejdet med den akademiske rapport opstod der store uenigheder: Mens nogle af os lagde vægt på korrekt formidling, grundighed og sproglig gennemarbejdelse, mente andre, at det ikke var nødvendigt at rette til eller læse korrektur – så længe “noget blev afleveret”.
Denne holdning gjorde det svært at opretholde et fælles ansvar, og det endte med, at to af os brugte uforholdsmæssigt meget tid på at læse korrektur på andres tekster og sikre, at rapporten fremstod nogenlunde sammenhængende. Det var frustrerende og demotiverende at opleve, at ikke alle bidrog med samme engagement – særligt fordi det gik ud over både arbejdsmiljøet og det færdige produkt.
Samarbejdet lærte mig, hvor vigtigt det er at få forventningsafstemt grundigt fra start – ikke bare omkring opgavefordeling, men også omkring kvalitet, ambitionsniveau og feedbackkultur. Jeg kender mig selv og jeg har en indstilling om at så længe jeg klarer mig igennem så skal det nok gå, men hvis vi får serveret akademisk rapport, så er jeg jo godt klar over at der ikke kan sløses med formalia. I fremtidige projekter vil jeg være mere opmærksom på gruppedynamik tidligt i processen og ikke være bange for at sætte ord på det, hvis noget ikke fungerer.