Projekt 5

Med Hesselgaard som klient

Projektbeskrivelse

Sprint 1

I første sprint var der mest bare fokus på at komme ordentligt fra start, så vi kunne lægge et godt fundament for resten af projektet. Vi brugte meget tid på research, planlægning og på at finde ud af, hvem vores klient er og hvad hendes behov er.

Vi startede ud med at lave en projektplan og en gruppekontrakt, så vi havde helst styr på roller, forventninger og vigtige deadlines. Det gjorde det også nemmere at få overblik over, hvad vi skulle nå i sprintet, og hvordan vi skulle arbejde sammen. Samtidig lavede vi en risikoanalyse, hvor vi prøvede at forudse, hvad der kunne gå galt, b.la. hvis vi ikke kunne få fat i vores målgruppe.

Det meste af sprint 1 gik med at researche. Vi lavede sekundær research, hvor vi kiggede på andre hjemmesider, både indenfor glamping og events, for at se hvordan de præsenterer deres koncept. Vi læste også op på Lykkehjem og Hesselgaard, så vi kunne forstå hvad der fungerer og hvad der ikke gør i forhold til deres kommunikation.

Samtidig satte vi gang i vores egen research gennem interviews og spørgeskema. Vi lavede en interviewguide og et spørgeskema, men her ramte vi også springets største udfordring: vi fik ikke helt nok svar i første sprint og derfor besluttede vi at lade spørgeskemaet være åbent lidt længere endnu og også at arbejde videre med interviewene i næste sprint.

Interviewguide

For at få styr på hvad vi vidste og hvad vi stadig manglede at finde ud af, omkring målgruppen, lavede vi en KWHL. Vi lavede også en interessantanalyse for at se, hvem der har betydning for projektet og hvem vi skal tage højde for.

På baggrund af den viden vi havde, begyndte vi også at bygge vores første udkast til en persona. Den fungerede som den type bruger, som Hesselgaard gerne vil ramme. En kvinde der arbejder med kreativitet, mindfulness eller undervisning. Personaen blev ikke helt færdig i sprint 1, men gav os et ret godt udgangspunkt.

Vi brugte også tid på at se hvordan andre virksomheder kommunikerer, både visuelt og sprogligt. Her begyndte vi at forme vores tidlige tanker om Hesselgaards tone of voice. Vi kom dog ikke helt i mål, for der var flere ting, der først kunne besluttes når vii havde mere data fra målgruppen. Derfor blev dette også skubbet videre til næste sprint.

For at forstå både glamping-delen og eventsalen bedre, lavede vi en BMC. Den hjalp os med at få overblik over bl.a. kundesegmenter, værdier og ressourcer. Og det var her vigtigt at se forskellen mellem glamping og event, for at kunne finde ud af hvordan vi kunne koble dem sammen under et brand.

BMC

Sprint 1 sluttede vi af med at samle op på hvordan det var gået. Vi nåede at få lavet meget især indenfor research og forberedelse. Men der var også nogle ting som vi ikke blev færdige med, primært fordi vi manglede svar fra målgruppen. Derfor beslutningen om at interview og målgruppe skulle fortsætte i sprint 2.

Vi nåede også lige at starte på indholdsstrategien, men da vi ikke var helt sikre på hvilke sociale medier der ville give mest mening, valgte vi at gemme beslutningerne til næste sprint.

Alt i alt var sprint 1 sådan et “kom-i-gang” sprint, hvor hele fundamentet for projektet blev lagt, og hvor vi fik et bedre billede af hvad opgaven egentlig krævede.

Sprint 2

I sprint 2 begyndte vi på den kreative og visuelle del af projektet og vi omsatte vores research til konkrete designvalg.

Vi startede sprintet med at gøre vores personer færdige. Nu hvor vi havde fået mere data ind, kunne vi tegne et tydeligere billede af målgruppen og deres behov. Personaerne brugte vi igennem resten af sprintet.

Personaer

På baggrund af personaerne lavede vi også et user flow og definerede user goals. Det gav overblik over hvordan brugeren skulle bevæge sig igennem vores hjemmeside og hvad de vigtigste handlinger var.

User flow og user goals

Da vi nu havde bedre styr på målgruppen, kunne vi gå i gang med moodboardet. Her samlede vi vores visuelle ideer i forhold til farver, stemning og billeder.

Moodboard

Vi valgte også at lave et logo til Hesselgaard, da vi synes det gav mening i forhold til at vi gerne ville samle alt under ét brand, så det kunne skabe noget genkendelighed.

Med vores userflow og moodboard på plads, lavede vi de første lo-fi wireframes, så vi kunne få styr på strukturen på hjemmesiden.

Lo-fi wireframes

Vi fortsatte med at arbejde på indholdsstrategien, og vi begyndte også her at kigge på hvordan Hesselgaard kunne kommunikere på sociale medier. Vi lavede research på virksomheder, som rammer samme målgruppe, for at blive klogere på indholdstyper, tone og billedbrug. Det gav os en bedre forståelse af, hvilke opslag der kunne fungere for Hesselgaard, og hvilke platforme der ville give mest mening at vælge.

Et vigtigt element i sprintet var vores besøg hos klienten(Bibi). Her fik vi taget en masse billeder af både omgivelserne, lokalerne og detaljer, som kunne bruges på vores side og på SoMe. Det var vigtigt at vi selv var ude og kunne tage billederne som vi ville have dem, så oplevelsen bliver mere autentisk.

Vi lavede også testplan og testscript, så vi var klar til at lave brugertest, når prototypen var færdig.

Vi afsluttede sprintet med både midtvejspitch i klassen og en pitch for klienten. Her viste vi vores wireframes, moodboard, logo og tankerne bag vores løsning. Vi fik noget godt feedback og kunne tage det med videre i næste sprint.

Sprint 3

I sprint 3 gik vi for alvor i gang med at få projektet til at fungere i praksis. Her arbejdede vi både med kodning, prototype og produktion af SoMe indhold. Vi var meget produktive i sprintet, men det var også tydeligt at mærke at opgaverne blev mere tidskrævende.

En stor del af sprintet gik med kodning af hjemmesiden. Caroline og Freja havde primært ansvar for denne del og det lod til at være mere omfattende end forventet. Der var mange sider som allesammen skulle kodes og hænge sammen, både visuelt og funktionelt.

Prototypen blev færdiggjort både til mobil og desktop og der blev gennemført brugertest, som gav værdifuld feedback.

Samtidig med at pigerne kodede, stod Rebecca og jeg for SoMe indhold. Der blev i alt udarbejdet tre SoMe posts, som tog udgangspunkt i projektets visuelle stil og den overordnede indholdsstrategi.

Det var vigtigt for os at indholdet til sociale medier hang sammen hjemmesiden, både visuelt og kommunikativt, så Hesselgaard fremstod som et samlet og genkendeligt brand.

Selvom vi nåede meget, blev vi alligevel nødt til at rykke noget kodning og JavaScript videoer til næste sprint.

Sprint 4

I sidste sprint var der fuld fokus på at få alt gjort færdigt og klar til aflevering. Arbejdstempoet var højt og vi tog nogle lange dage på skolen for at komme i mål.

Vi fik færdiggjort vores designsystem og afrundet vores style tile, så vi var sikre på at alt passede sammen alle steder. Her fik pigerne også optimeret en masse billeder, så de fungerede på hjemmesiden.

En stor del af sprintet gik med at få færdiggjort koden helt og få lavet JavaScript videoer. (Her er det vigtigt at undersøge længden på videoen, så du ikke laver den 3 minutter for lang…!) men øhm det blev fikset…

Hjemmesiden blev smidt online og blev gennemgået grundigt, så vi kunne være sikre på at det hele virkede og at koden var valideret.

Vi skrev også akademisk rapport og jeg oprettede Indesign og fik den sat op der. Mens jeg sad med akademisk rapport, gik Rebecca i gang med klientrapport som næsten er helt færdig, men det bliver den til på mandag. Trods at Indesign kun tillader at være åben på en computer, har vi faktisk allesammen været inde over rapporten og vi har byttet computere på kryds og tværs, det synes jeg faktisk har været fedt og effektivt.

Akademisk rapport
Klientrapport

Inden afleveringen fik vi tjekket links og lavet zip.fil så alt var tilgængeligt.

Selvom det var intenst tilsidst, var der god stemning og vi hyggede os den sidste aften inden deadline.

Sprint 4 markerede afslutningen på projekt 5 – og starten på juleferien.

Refleksion

Projektet har været et langt og intensivt forløb, hvor vi har arbejdet i fire sprint og løbende bygget videre på vores idé og løsning. Overordnet set har gruppearbejdet fungeret ret godt synes jeg. Vi har haft god stemning i gruppen, været åbne over for hinandens input og været gode til at kommunikere, når der skulle træffes beslutninger. Opgaverne blev som udgangspunkt fordelt efter kompetencer, som har gjort arbejdet mere effektivt og overskueligt.

Samtidig har projektet også vist, hvor vigtigt det er at komme tidligt og konsekvent i gang. Da man er meget afhængig af sin klient og målgruppe. Mod afleveringsfristen blev der alligevel et tidspres, som vi ikke lige havde regnet med i vores program. Set i bakspejlet kunne vi med fordel have givet mere energi i den tidlige fase, så afslutningen ikke blev så hektisk. Det er en erfaring jeg vil tage med mig videre til kommende projekter.

Personligt har dette projekt åbnet døren endnu mere for SCRUM verdenen og jeg er faktisk blevet glad for at bruge det. Jeg synes at jeg er blevet bedre til at tage ansvar for nogle ting i et gruppearbejde, men måske primært nok fordi jeg arbejdede sammen med nogle mennesker som jeg ved respekterer mig og omvendt.

Derudover har jeg udviklet mine kompetencer indenfor både design og også lidt kodning(måske) og helt klart indesign.

Jeg har gennem det her projekt fået en større forståelse for hvordan et samarbejde med en klient kunne se ud, men også hvordan samarbejde, planlægning og prioritering spiller en afgørende rolle for det endelige resultat.